Kirkegårdsvandring i Lyndby
Tirsdag d. 20. maj 2025 var der mødt 28 personer op for at se Lyndby kirkegård og kirke under kyndig vejledning af provst Lars Munk. Ligesom kirken er kirkegården usædvanlig stor, den er omgivet af dobbelte stendiger og ligger meget smukt med udsigt over Roskilde fjord. På den gamle kirkegård syd for kirken kan man stadig se den oprindelige inddeling efter landsbyernes beliggenhed med Ugelstrup længst mod syd og Karleby længst mod nord. I 1913 blev kirkegården stærkt udvidet på grund af Midtbanen, og i de næste 5 år vil der ske en omlægning af hele kirkegården. Vi så området med grave fra Fredehjemmet (1937 -1974) – det nuværende Østergård – hvor gravene er fredede og betalt af kirken. Syd for kirken står en stor gravsten i skønvirkestil rejst af ”erkendtlige Vælgere og personlige Venner” i 1904 over folketingsmand og tidligere ejer af Østergård Hans Jensen Rosleff 1847 – 1904. Desuden kom vi forbi borgmester Holger Waage (1932 – 1987) og maleren Haldrup (1890 -1877) gravsten. Man er ved at anlægge en ”Konfirmand-have”, hvor hvert hold konfirmander planter et træ. På sydøstsiden ligger et kapel fra 1906, og på bagsiden af dette står en bænk, hvor man kan nyde den storslåede udsigt over fjorden. Langs med kirkegårdsdiget, hvor det nu er muligt at blive begravet, findes en stor samling af gravsten – et Lapidarium.
Selve kirken er også usædvanlig stor – det kan måske forklares ved, at der øst for kirken har ligget en handelsplads fra vikingetiden. Efter reformationen var kirken ejet af kronen indtil begyndelsen af 1700-tallet, da Chr, Ludvig von Plessen til Lindholm købte den, og i 1756 blev den erhvervet af Johan Ludvig von Holstein til Ledreborg, indtil den blev solgt til selveje i 1911.
Kirken er senromansk fra omkring 1200 og bygget af frådsten (kildekalk). I 1300-tallet blev koret overhvælvet med krydshvælv og i 1400—tallet blev skibet også overhvælvet med tre fag krydshvælv. Endelig i 1832 fik kirken et tårn i røde mursten, mens skib og kor er hvidkalkede. I øjeblikket har kirken ikke en altertavle, og på alteret (også af frådsten) står et stort ringkors foran det tilmurede østvindue. Alterbordsforsiden – antemensalet – fra ca. 1510 er usædvanlig, idet forsiden viser kongernes tilbedelse, men i påsketiden vendes det om, og her er scenen Maria Magdalene ved Jesus grav, hvor hun tror, at Jesus er havemanden, som siger de berømte ord:”Noli me tangere” (rør mig ikke). Johannesevangeliets 20. kap.
Kirken er indvendig helt hvidmalet og uden spor efter kalkmalerier. På skibets nordvæg hænger et korbuekrucifiks fra 1510 – 20, og der er endnu et stykke senmiddelalderligt inventar i kirken, idet der i korets sydvesthjørne står en degnestol. Prædikestolen fra o. 1650 og skibets stolestader er fremstillet på Casper Lubbekes værkstedsted i Roskilde.
(Refr. Benedikte Kiørboe).
Nordvestbanens historie
Mandag d. 9. september 2024 var 82 personer mødt op i Hvalsø Kulturhus for at høre Ole Plum fortælle om Danmarks ældste jernbane – Nordvestbanen – der i år fylder 150 år.
Mødet var arrangeret af de lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune og Arkivet.
I 1847 blev den første jernbanestrækning mellem København og Roskilde indviet. Stationsbygningen i Roskilde er således den ældste stationsbygning i Danmark. I 1856 anlægges jernbanestrækningen mellem Roskilde og Korsør. Endnu i 1871 kørte en postdiligence med heste mellem Holbæk og Kalundborg, men den ophørte i 1874 da banen blev udvidet, så toget kunne køre mellem København og Kalundborg.
Banen havde 7 damplokomotiver, 30 personvogne, 71 godsvogne og 6 post-og bagagevogne, og i 1904 kørte der 4 tog om dagen. Stationsbygningerne havde 3 ventesale for de forskellige klasser 1.2. og 3.
Roskilde station havde desuden restaurant og værelser, man kunne leje.
På Lejre station var der varehus, kvægfolde, læsserampe og tjenesteboliger.
Hvalsø station, der blev udvidet i 1925, var knudepunktet for Nordvestbanen og midtbanen. Senest er stationsbygningen udvidet i 2013 i forbindelse med anlægget af dobbeltsporet.
I Tølløse opstod en helt ny stationsby med købmandsgård og kro.
Vipperød station blev anlagt i 1889 som ”militær krydsningsstation”.
Stationsbygningen i Holbæk (1874 – 1974) havde også restaurant og en havnebane.
I Knabstrup (1876 – 1960) var der desuden sidespor mellem teglværket og stationen.
Svebølle havde fuld ekspedition fra 1874, samt sidespor til grusgraven fra 1902 – 1920.
Kalundborg fik sin første stationsbygning i 1875. I 1960 blev der bygget en ny.
Som det sidste nye, arbejdes der på elektrificering af banen mellem Roskilde og Holbæk.
(Refr. Benedikte Kiørboe).
Kirkegårdsvandring i Kirke Sonnerup
Tirsdag d. 23. april 2024 kl.19.00 var der mødt 15 personer op til kirkegårdsvandringen. Da vejret var meget dårligt – det regnede og blæste – blev det besluttet, at vi startede i kirken, hvor pastor emerita Birgit Svendsen fortalte kirkens historie.
Kirken er typisk romansk kirke, bygget i begyndelsen af 1100-årene som stormandskirke, højst sandsynlig af den mægtige Hvideslægt, der havde store jordejendomme i området. Af denne kirke er der kun skibet tilbage. Efterfølgende blev kirken ombygget i 1400-tallet, hvor den fik sit gotiske præg med hvælvinger samt et tårn, der blev tilføjet 1406. I 1567 var kirken i kongens eje, og i 1675 blev kirken solgt af Frederik d.3 til ejeren af herregården Trudsholm.
I 1875 var kirken i så dårlig stand, at ejeren, grev Scheel, bestemte sig for en omfattende ombygning, der så vidt muligt skulle føre kirken tilbage til sin oprindelige skikkelse. Han lod kirken skalmure med frådsten af forskellig størrelse og nedrev det senmiddelalderlige kor samt sakristiet fra 1600-tallet. Derefter blev der bygget et nyt kor med apsis samt et våbenhus mod syd i romansk stil.
Det udskårne inventar er fra 1600-årene. Døbefonten, der er lige så gammel som kirken, er ret usædvanlig, da den er firkantet og hugget ud af en sten med et latinsk kors på den ene side og tvillingearkader med kors på de tre andre. Prædikestolen, fra Roskilde, er fra 1632. Altertavlens træskærer-arbejde er fra 1629, og A.C. Thomsens alterbillede fra 1875 blev i 1978 erstattet af et maleri af Gerda Swane.
Vi nåede lige at se to markante gravsten på kirkegården. Den første, der havde frihedsbevægelsens mærke, var over Inger, der blev dræbt af et vådeskud. Hun var cykelfabrikant R. P. Christiansens plejedatter. Den anden var over sognefoged og Dannebrogsmand Anders Mogensen (1823 – 1886).
(Ref. Benedikte Kiørboe).
Ruslands krig i Ukraine
Mandag den 24. april 2023 havde de tre historiske foreninger og Arkivet inviteret til foredrag på Gundestedgård om Ruslands krig i Ukraine ved Oberst Søren Bo Bojesen, stiftsforvalter på Aastrup Kloster. Han var bl.a. i 5 år forsvarsattaché i Rusland mv. og har et indgående kendskab til området. Godt 70 personer var mødt op.
Indtil 1991 udvidede Rusland sit areal og havde da det største landområde i verden. I 1991 skrumpede Rusland 40%. Rusland betragter sig som Kernelandet (Riget i Midten), og alle landene omkring Rusland er Randlandet (Interesseområder). Set fra Rusland breder Nato sig mere og mere ind over russiske områder. Målet er at genetablere et Stor-Rusland.
”Den specielle militæroperation” mod Ukraine er således et forsøg på at få en gammel allieret tilbage (”befri dem fra et fascistisk styre”), og det ses som en naturlig fortsættelse af ”Den store fædrelandskrig” (2. verdens-krig).
Vesten er jo ”svag, dekadent, uorganiseret og splittet”. For at få EU og Nato til at bryde sammen bruges både militære og paramilitære (propaganda, sabotage, bestikkelse mv.) operationer. Der er i befolkningen stor opbakning til konfrontationen med Vesten.
Hvad ender det med? Fredsforhandlinger giver ikke mening med parternes nuværende krav. Våbenhvile vil bare give Rusland mulighed for ny oprustning. Det mest sandsynlige er en langvarig krig på lavt blus, indtil en af parterne må give op.
Guldskatten fra Rye
Den 13. oktober 2022 kl. 19.30 var der foredrag på Kirke Hyllinge Bibliotek om et af de mest interessante arkæologiske fund i Bramsnæs. Jesper Langkilde fra Romu fortalte om en guldskat fra 1400-tallet bestående af ca. 100 smykker, spænder og mønter, de fleste af guld. Fundet blev gjort midt i december 2020 på en mark i Rye af to amatørarkæologer, Rickey Kruse Pedersen og Jørgen Rasmussen, med deres metaldetektorer. Arrangementet var et samarbejde mellem de 3 lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune og Lejre Bibliotek & Arkiv. 52 tilhørere var mødt op.
Kortfilm om Bent Gottfredsen
Lejre Arkiv har som en del af arkivets fremtidige dokumentation, indsamling og formidling af lokalhistorien i Lejre, startet med produktion af korte arkivfilm.
Den første film blev vist i Hvalsø Bio den 8. september 2022. Varighed 8-9 minutter.
Producer og instruktør Linus Mørk.
Foredrag om Bronzealder ved Kristian Kristiansen, 26. maj 2022
Trods sine 74 år har Kristian Kristiansen ingen planer om at gå på pension. Arbejdet er for spændende.
Nyeste forskning: Man anvender alle metoderne: C-14, Strontium, DNA. Man går i dybden med små samfund og kan finde ud af familierelationerne.
De sidste 10 år er der sket fremskridt i DNA forskningen, og det har revolutioneret vores viden om Europas forhistorie. Et internationalt team med Eske Willerslev fik i 2010 et gennembrud.
Man har fundet genetisk arv fra for 5000 år siden. Der er DNA fra steppefolk, bønder og jæger-samlere. Vi har forholdsvis meget steppe DNA i Nordeuropa. Bønderne indvandrede som familier, men i de indvandrende steppefolk (fra øst) var der 90% mænd, krigere (alle dem, der ikke var ældst og kunne arve). De røvede kvinder fra bønderne., så kvinderne videreførte bøndernes DNA.
Udgravningen i Ejby Klint
Torsdag den 24. marts 2022 holdt arkæolog og foredragsholder Ole Kastholm foredrag om baggrunden for udgravningerne ved Ejby Klint og de foreløbige resultater.
Han var udgravningsleder på undersøgelsen i 2020.
63 tilhørere var mødt op på Kirke Hyllinge Bibliotek.
Formålet med projektet var at undersøge et lag fra Eem-mellemistiden. Eem var perioden for 130.000-115.000 år siden. Undersøgelsen skulle 1) eftersøge spor efter menneskelig tilstedeværelse; 2) tilvejebringe materiale, der kunne bruges til naturvidenskabelig datering af laget.
Baggrunden var, at amatørarkæologen Erik Madsen i 1960’erne foretog udgravninger i Eem-laget, hvor han mente at finde flintstykker, som var forarbejdet af mennesker. Hvis han havde ret, så er lokaliteten et vidnesbyrd om, at der var mennesker – neandertalere – på vores breddegrader længe før det tidspunkt, som er den gænge opfattelse.
Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft.
Der blev fundet flere flintstykker, som muligvis kunne være bearbejdet af mennesker.
Men der var ingen sikre fund i 2020.
Madsens tre sten er formentlig geofakter. (En geofakt er en natursten, som er vanskelig at skelne fra en forarbejdet sten). Løsfundene fra stranden er af yngre dato.
Hvis der havde været en boplads, ville der være større mængder af flintaffald.
Eem lag er påvist over en strækning på mindst 200 m og var der sandsynligvis først, men er blevet rodet rundt, så vi ikke kan tale om en forseglet lokalitet. Eventuelle fund er derfor ikke nødvendigvis fra Eem.
Årets pris 2021
Den 20. november 2021 kl. 14 blev årets bygningspræmieringspris overrakt til Sæby Bylaug for fornem restaurering af Den gamle Skole i Sæby
Prisoverrækkelsen fandt sted under Sæby Bylaugs julemarked på Den gamle Skole.
Her bringes Bjarne Holms tale:
Kære alle. På vegne af de 3 historiske foreninger står vi her i dag for at overrække foreningernes bygningsfredningspris til Sæby bylaug.
Holten var en fremsynet mand for sin tid, han havde tjent mange penge som bankier i København og var blevet en højtagtet og højtplaceret tjenesteman i kongens tjeneste. Men han var også en fremsynet godsejer som vidste at oven på de svære tider under og efter Napoleons krigenes besværligheder beroede fremskridtet på udvikling, både for landet,men også for den brede befolkning. Derfor var han en stor hjælp for både kirke, og bønder, men også for småkårs folk, hvilket vi kan se på Sæby kirke, gårdene, Sæby by og ikke mindst Sæby huse / Holtensminde, som måske var en forløber for de senere husmandssteder. Men også uddannelsen må have ligget ham meget på sinde.
Huset historie har været lang, men har altid tjent sit formål, først som skole fra 1830 til 1937, indtil den nye centralskole blev bygget, også det var meget fremsynet, og fra 1937 til 1972 var her forskole for Sæby. Så bygningen her har været skole i 142 år, det tror jeg godt man kan kalde et fremsynet byggeri. En sjov historie i dag når vi ser tilbage, er hvorfor skolen ligger hvor den gør, idyllisk ved gadekæret, det skyldes at den da værende præst og læreren på degneskolen der lå tæt på præstegården, ikke kunne udstå hinanden og lå i evig kiv, så Holten flyttede Salomonisk skolen væk fra præstegården, til hvor den ligger i dag. Det er vi alle glade for.
Men i 2015 var det forbi, kommunen havde besluttet at sælge huset og foreningen måtte flytte til Kirke Hyllinge bibliotek. Vi var meget kede af og skulle forlade et hus som vi holdt meget af, men vi er faldet godt til på biblioteket.
Sæby bylaug havde søgt om at kunne få huset og sammen med kommunen fandt de en løsning der passede alle. Historien om det vil jeg overlade til bylauget at fortælle og også om den flotte restaurering der har fundet sted, Det ved de af gode grunde meget om end jeg gør. Men det gør os i de 3 foreninger glade at den gamle skole nu, ikke bare er en bygning i Sæby, men er blevet en del af selve Sæby via bylauget.
Der har også lige været kommunevalg og som sædvanlig fik kulturen ikke meget plads i valgkampen, men så er det jo dejligt at stå her i dag i et hus med kultur fra før og med en lovende kulturel fremtid foran sig, med arrangementer, markeder, og masser af kreative udfoldelser på forskellige måder, alt takket været et aktivt Bylaug og et godt samarbejde med en støttende kommune, og Nordea fonden. Så heldigvis er kulturen her i dagligdagen, takket været mange gode kræfter.
Stort Tillykke
Mammutstenen på Istidsruten
Mandag den 21. juni 2021 kl. 16.00 var der indbudt til afsløring af mammutstenen på hjørnet af Elverdamsvej og Ordrupgade. Omkring 35 deltagere var mødt op.
Program:
Velkomst ved Bent Gottfredsen
Afsløring af mammutstenen ved næstformand i Udvalget for Kultur & Fritid Christian Fjeldsted Andersen
Billedhugger Olaf Manske talte.
Der blev serveret en let forfriskning.
Fotos Ole Malling
Stenen er udført af billedhugger Olaf Manske, Hvalsø, og finansieret af Istidsruten, Nordeafonden, Billedkunstrådet i Lejre Kommune og Udvalget for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.
Bent Gottfredsens tale:
På vegne af de historiske foreninger her i Lejre Kommune hjertelig velkommen til afsløringen af Mammutstenen på Istidsruten.
Vi historikere lever jo lidt i fortiden, så vi er endnu ikke nået til kommunesammenlægningen, men vi arbejder dog tæt og godt sammen. Jeg er Bent Gottfredsen fra EHF.
Da vi fik henvendelsen fra vores lokale billedhugger Olaf Manske, om vi ville være behjælpelige med projekt Mammutstenen, sagde vi straks ja af flere årsager. Dels kendte vi Olaf, hans arbejder og hans omhu, og vi vidste derfor, at vi roligt kunne lægge vores gode navne og rygter til. Dels var det jo også lidt lokalt. I grusgraven ved Hvalsø er der fundet en mammuttand, og mammutjægerne – neandertalerne boede lige her nord for ved Ejby.
Men historie og kunst, hænger det nu sammen? Jeg har set hulemalerier i Sydeuropa op til 30 000 år gamle. De er af meget blandet kvalitet. Nogle ville mine børnebørn ikke lægge navn til. Andre giver så livfulde fremstillinger af store flokke af løbende af vildheste og bisoner, at det tydeligt viser, at maleren har haft et indgående kendskab til dyrene. Johannes Larsen ovre fra Kerteminde kunne ikke have gjort det bedre. Det er set med nutidens øjne helt klart stor kunst, selv om formålet nok har været at stå sig godt med guder og ånder for den gode jagtlykkes skyld. Fra hulemalerierne kender vi også kæmpehjorten, hulebjørnen, sabelkatten og mammutten. Hulemalerierne er i hvert fald god formidling, men på ét punkt må jeg skuffe jer: Mammutten var ikke lyseblå, så det er måske her, kunsten kommer ind i billedet.
Istidsruten er vi meget glade for. Det er uhyre vigtigt at formidle landskaberne og deres dannelse, for vi har været afhængige heraf i al vores tid i dette land. Derfor starter enhver ordentlig lokalhistorie altid med en grundig landskabsbeskrivelse. Jeg ved det. Jeg har skrevet nogle stykker.
Lejre Kommune kan meget groft deles op i to landskabstyper. Mod nord de store jævnt bølgede afsmeltningsflader med gode dyrkningsjorder og store landsbyer. Mod syd har vi de markante dødislandskaber med meget vekslende jordbund og små landsbyer. Det blev skabt, der hvor isen afsmeltede sent og uden at være i bevægelse. Her har vi et furet og grubet landskab med mængder af afløbsløse hulninger, dødishuller, moser og søer og plateaubakker – fladbakker – som de højeste punkter i landskabet. De er bundene af de gamle issøer – huller i isen, som smeltevandet strømmede til og aflejrede i – tænk på Lerbjerget. Landet blev afvandet gennem dybe erosionsdale, dog udviklede Elverdamsdalen sig til en bred V-formet dal gennem vældige udskridninger i istidens flydejord. Bramsnæs er en sådan udskridning. Ved Skullerupholm lå en vældig istidssø spærret inde af morænen i mange år. Derfor den mærkelige flade slette med dyb fin lerbund i 40 meters højde omgivet af først sand, så bakker. Her havde vi på den plane bund vores første større bygd i bondestenalderen. Her kunne bonden pløje med sin primitive ard. Siden kom det store teglværk.
Der er den dag i dag en klar sammenhæng mellem skovenes udstrækninger og dødislandskaberne. Landsbyernes størrelser afhænger altså af landskabet, men det gør herregårdenes placeringer også. Herregårdenes jorder indbefatter næsten altid begge landskabstyper. Der skal være gode dyrkningsjorder af hensyn til økonomien, men der skal også være herlighedsværdier og skove til tømmer og ikke mindst til jagt.
Her i Ordrup gik det jo ikke herregården så godt. Vi startede med en udflytterlandsby i vikingetiden. Måske Ormstorp. Dens jorder samledes med tiden til en herregård Grubbe-Ordrup. Vi kender ejerne gennem århundreder, så blev den til en landsby igen. Hvor den lå, ved vi ikke.
Prøv en tur gennem dens 1000-årige bygade på Istidsruten ned til Tempelkrog og det nye vådområde. Den er helt vidunderlig.
Der skal lyde en stor tak til sponsorerne: Nordeafonden, Billedkunstrådet i Lejre Kommune, kommunens Kultur- og Fritidsudvalg og Istidsruten selv. Uden deres bidrag havde vi ikke stået her i dag.
Lige om lidt beder vi nu Christian Fjeldsted Andersen, næstformand for Kultur og Fritidsudvalget, om at afsløre Mammutstenen, men inden da et par praktiske bemærkninger. Efter afsløringen er ordet frit, men jeg håber da, at Olaf vil sige lidt om sit arbejde først. Så er der lidt forplejning, og klokken 16.30 kommer der en skolebus for at sætte nogle børn af. Gør plads for den. Vi kan ikke styre busdriften.
Arrangører: De historiske Foreninger i Lejre Kommune, som har bistået med det praktiske.
