Siden er under udarbejdelse!
Der findes flere herregårde i vores område, især i Bramsnæs.
Her er en kort præsentation af dem.
Aastrup Kloster ved Elverdamsåen er ejet af Det grevelige Dannemandske Stift.
Klosterets hovedbygning består af tre fløje. Den første fløj blev påbegyndt i 1588, og i 1613 stod et tofløjet anlæg færdigt. En tredje fløj blev tilføjet i 1856. Klosteret har en interessant historie med mange skiftende ejerforhold og kan under navnet Aastrup Hovedgård følges helt tilbage til 1400-tallet. I perioden 1842-1888 boede Frederik VI’s uægte søn, lensgreve Frederik Wilhelm Dannemand og hans tre hustruer på Aastrup. I hans testamente var bestemt, at der skulle oprettes et stift, og at det skulle fungere som jomfrukloster og bolig for ugifte kvinder af hans og hans hustruers efterslægt. Fra 1928-88 virkede Aastrup som det sidste jomfrukloster i Danmark. Der er offentlig adgang til dele af parken, og der kan arrangeres rundvisninger på selve klostret. Siden 1988 har Den Kongelige Livgardes Musikkorps i juni måned afholdt gratis friluftskoncert i klosterets gård.
Søren Bo Bojesen
Hjemmeside: aastrupkloster.dk
Ryegaard
Ryegaard har en historie, der strækker sig tilbage til før 1350. Oprindeligt lå hovedbygningen vest for Rye Kirke, men efter en brand opførte Johanne Oxe (eft.1520-1589) i 1575 en ny hovedbygning bestående af to længer og i to stokværk i bindingsværk i parken. Øst for hovedbygningen opførtes avlsgården. I 1876 blev denne erstattet af en nygotisk hovedbygning tegnet af arkitekt F.V. Tvede (1826-1891). Denne bygning blev dog nedrevet i 1974, og i dag markerer egetræer bygningens tidligere omrids. Avlsgården blev også i 1870´erne nyopført på den anden side af landevjen, nu Munkholmvej.
Ryegaard har gennem tiden været ejet af flere prominente familier, herunder Lunge-, Trolle- og Rosenkrantz-familierne. Siden 1824 har godset været i familien Scheels besiddelse.
Under Anden Verdenskrig spillede Ryegaard en rolle i modstandsbevægelsen, hvor godsejer Frederik Christian Rosenkrantz Scheel (1897-1979) deltog aktivt.
I dag fungerer Ryegaard som et moderne landbrugsgods med planteavl og skovbrug og tilbyder desuden udlejning af beboelseshuse og faciliteter til arrangementer.
Flemming Damgaard Larsen
Krabbesholm.
Godset ligger nordligt i kommunen i Gershøj sogn grænsende til Skibby. Det er et af landets nyere herregårde, idet det blev oprettet i 1673 af Oluf Rosenkrantz til Egholm på jorden efter en nedlagt landsby Vinderup. Indtil 1806 var de to godser – Egholm og Krabbesholm – ejet af samme person og drevet i fællesskab. Efter Olufs død i 1685 blev det overtaget af beslægtede fra Skeel-familien, senere af Otto Krabbe og i 1737 kom det i ejerskab af familien Rosenkrantz på Ryegård. Ved Frederik Christian Rosenkrantz’s død barnløs i 1802 kom der skiftende ejere, indtil Nicolaj Abraham Holten købte Krabbesholm og naboejendommen Lindegården i Skibby i 1810.
På dette tidspunkt omfattede Krabbesholm foruden hovedgården fæsteejendomme i hele Sæby, dele af Karleby og Skibby. Han igangsatte et vældigt udviklingsprojekt med etablering af husmandskolonier, byggerier i Sæby, beplantning af Krabbesholm skov og på talrige fæsteejendomme. I 1830’erne købte han af Københavns Universitet Gershøj by, hvor der også blev foretaget udstykninger til husmænd og nybyggerier. Efter Holtens død i 1850 blev godset sat til salg og købt af Lars Trolle, som byggede gårdens første rigtige herskabsbolig. I Trolles tid begyndte frasalget af de mange fæstehuse og -gårde, en proces der først sluttede med de nye landbrugslove omkring 1920. Den næste ejer var Frederik Wilhelm Treschow, hvis eneste datter Clara ved hans død i 1876 arvede godset. Hun giftede sig med Niels Juel til Meilgård. Da han døde i 1938, kom godset på auktion, og det blev købt af De Forenede Kulimportører ved direktør Julius Christensen. Hans efterkommere ejer stadig godset, som de bebor, mens hovedgårdens jorder fortsat drives som landbrug og er bortforpagtede.
Lars Kiørboe
Egholm
I den vestlige ende af Sæby sogn finder vi Egholm. Dette gods er et af landets ældste herresæder, idet der på borgholmen er fundet underjordiske bygningsrester fra den tidlige middelalder. Den første kendte besidder var Jacob Sunesen fra Hvideslægten – han døde i 1246. En senere ejer var Jakob af Nørrehalland, medlem af kongeslægten, men anklaget som medvirkende i mordet på kong Erik Klipping. Godset blev inddraget af kronen, og senere ejere var drosten Henning Podebusk, der byggede en gotisk borg på stedet, og adelsslægterne Hak og Krafse, hvorunder der i 1400/1500-tallet blev bygget et renæssanceslot på holmen. Krafse-familien beholdt godset til 1640, hvor det blev købt af Holger Rosenkrantz – ”den rige”. Dennes søn Oluf Rosenkrantz arvede godset i 1647; han var en lærd mand og gift med den ambitiøse og entreprenante Birgitte Krabbe. Ved Olufs oprettelse i 1673 af nabogodset Krabbesholm på den nedlagte landsby Vinderups jorder var det fru Birgitte, der satte præg på processen og lagde navn til det ny gods.
Egholm og Krabbesholm var nu ejet af samme person og drevet i fællesskab. Efter Olufs død i 1685 blev det overtaget af beslægtede fra Skeel-familien, senere af Otto Krabbe, og i 1737 kom det i ejerskab af familien Rosenkrantz på Ryegård. Frederik Christian Rosenkrantz arvede godset i 1765 og nedrev det nyrestaurerede renæssanceslot. Han døde barnløs i 1802, og der kom skiftende ejere indtil 1812, hvor generalmajor Johan Wolfgang von Haffner købte stedet. Sønnen Wolfgang byggede på den tomme borgholm i 1841-42 den hovedbygning, som godset stadig har i dag. Som sin kollega på Krabbesholm, N.A. Holten, forbedrede han ejendommen, plantede skov, mildnede bøndernes kår og ophævede frivilligt hoveriet. Han etablerede et stamhus og frasolgte fæstegodset. Efter Haffners død i 1887 kom godset i familien Pipers eje. Som følge af lensafløsningen blev Egholm udstykket i 1919, og slot og avlsgård blev adskilt. Slottet var ejet af Axel Kauffmann, baronesse Wedell-Neergaard og Alex Christiani, indtil det i 1988 blev købt af Ole Falck, den nuværende ejer. Avlsgården har været ejet og drevet af en række proprietærer indtil 1990, hvor Ole Falck tilbagekøbte driften.
Lars Kiørboe
