Menu Luk

Madsens stene

Fotos: Bent Gottfredsen

Marts 2020: Madsens Stene er nu kommet på museum

v. Bent Gottfredsen og Thomas Dam Bruun

Flittige læsere af Lethrica vil vide alt om Madsens Stene fra mange tidligere omtaler i bladet, hvortil henvises. Bladene kan læses på foreningens hjemmeside, hvor der også ligger flere andre artikler om emnet samt fotos af EM´s stene. *)

Den ultrakorte historie er:
Amatørarkæolog Erik Madsen fandt i 1960´erne ved Ejby Bro neden for kystskrænten nogle meget primitivt tilhuggede stenredskaber, som han mente måtte stamme fra sidste mellemistid – Eemtiden.
Førende udenlandske eksperter var enige med ham deri, men sagde danske forskere, det kunne jo også bare være nogle ringe arbejder fra nyere tid, der var styrtet ned fra de øverste lag.
Daværende rigsantikvar P V Glob var meget interesseret, og han anbefalede derfor en ansøgning til Statens Humanistiske Forskningsråd, der bevilligede Erik Madsen midler til en undersøgelse i skrænten. Han lavede derefter to udgravninger og flere søgegrøfter i denne. Her kom han ned til en gammel strandbred, hvor han ”in situ” fandt tre tilsvarende bearbejdede sten.
 Geologerne daterede strandbredden på baggrund af muslingeskaller til Eemtiden dvs. for ca. 120 000 år siden. Madsen mente derfor, at det var neandertalernes redskaber, han havde fundet.
 P V Glob skrev herom i sin bog Danmarks Oldtid, at Madsens fund ”ledte tanken hen på tilsvarende engelske fund, der var 400 000 år gamle”. Det var i øvrigt ca. 300 000 år for meget.
Nationalmuseet ville dog stadig ikke anerkende Madsens fund. Trods dette skænkede Madsen sine sten, der måske er Danmarks ældste menneskeskabte genstande til museet. Efterfølgende ønskede museet at skille sig af med Madsens samling, selv om Glob anbefalede, at man beholdt dem – ”de beviste alligevel ikke noget” – undtaget dog de tre sten, der var fundet ”in situ”.  Et vigtigt argument var, at neandertalerne ikke havde været så langt nordpå. Senere er de påvist i Varggrottan i Finland – men herom er der også uenighed.
Takket være en behjertet museumsinspektør kom Madsens Stene så på Bramsnæs Museum og Arkiv. Herfra endte de ved museets ophør hos Bramsnæs Lokalhistoriske Forening – BLF.
De tre sten, der forblev på Nationalmuseet er efterfølgende bortkommet. De kan have været udlånt til en udstilling på Geologisk Museum. Lejre-Akæologiske forening prøver at undersøge dette spor nærmere.
Det er også omdiskuteret, om de tre in situ sten er menneskeskabte eller ej. Derfor ville det være af stor værdi, hvis de kunne findes og undersøges på ny. Nationalmuseets/arkæologernes skepsis har irriteret geologerne. Derfor genåbnede RUC ved geolog Niels Schrøder Madsens udgravning og foretog en moderne datering ved pollenanalyser og luminescensmåling. Denne bekræftede dateringen til Eemtiden. Da blottede lag fra Eemtiden er særdeles sjældne, anså de det for søgt, at de mange primitivt udformede nedstyrtede sten lige neden under dette lag ikke skulle stamme herfra.
Den gamle strandbred er stærkt vandførende. Den ses tydeligt i form af bevoksning af tagrør i flere meters højde over kote nul.
Madsens Stene er i de seneste mange år blevet opbevaret af BLF i foreningens lokaler på Kirke Hyllinge Bibliotek. Nu har ROMU (Roskilde Museum) imidlertid ønsket at få den del af samlingen, der stammer fra dets arbejdsområde indleveret.
Derfor har Lejre-Arkæologiske Forening sorteret de sten fra, som ROMU gerne vil modtage og indleveret dem til museet.
Det er på den ene side meget positivt og absolut på tide, at den lokale del af samlingen kommer i museets varetægt. På den anden side, er det ikke tiltalende, at samlingen opdeles.
Lejre-Arkæologiske Forening har i øvrigt opsporet Erik Madsens arkæologiske dagbøger, som de finder meget interessante, da de kan være med til at kaste lys over de enkelte flintfund.
Vi glæder os over ROMU´s interesse. Den går endda så vidt, at man gerne sammen med Nationalmuseet vil foretage en ny udgravning på stedet, hvis de fornødne midler kan rejses, og den fornødne dispensation fra naturfredningen af skrænten kan opnås.

*) Oktober 2010, april 2011 og april 2013

Madsens Stene pakkes ud og sorteres. Personerne er formand for Lejre Arkæologiske Forening Thomas Brunn, Professor og arkæolog Poul Erik Lindelov, geolog Niels Schrøder og foreningens næstformand Lynge Hansen. Den nysgerrige tilskuer er Bent Gottfredsen
Lokale sten

Til Eemgruppen RUC 5. marts 1999 fra museumsinspektør Peter Vang-Petersen, Nationalmuseet
Eemgruppen_RUC.pdf

Spor af fladpander i Danmark eller arkæologiens flyvende tallerkener?
Af Niels Schrøder, RUC, i Arkæologi for alle 2, maj 2000
Spor af fladpander, artikel af Niels Schrøder

Arkæologisk sandsynlighedsregning af Jørgen Holm, 24. november 2016
Arkaeologisk_sandsynlighedsregning.pdf