{"id":796,"date":"2025-06-07T21:32:41","date_gmt":"2025-06-07T21:32:41","guid":{"rendered":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/?page_id=796"},"modified":"2026-05-21T13:41:54","modified_gmt":"2026-05-21T13:41:54","slug":"arrangementer-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/arrangementer-2\/","title":{"rendered":"Arrangementer"},"content":{"rendered":"\n

Byvandring i Hvals\u00f8<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag d. 9. maj 2026 var 48 personer m\u00f8dt p\u00e5 stationspladsen i Hvals\u00f8 for at deltage i byvandringen.
Poul Christensen indledte med at fort\u00e6lle, at skulpturen \u201dFuglen\u201d, som vi s\u00e5 p\u00e5 pladsen, var betalt af en donation fra Henrik Christensens arv ligesom flere andre kunstv\u00e6rker, som er blevet opstillet i byen. \u201dFuglen\u201d er af bornholmsk granit og symboliserer udsyn og overblik. Derefter omtalte han Hvals\u00f8 Gamle Hotel p\u00e5 Bentsensvej 2, som har v\u00e6ret et centralt samlingssted med balsal, men nu er omdannet til andelsboligforening.
Nordvestbanen kom til Hvals\u00f8 i 1874 \u2013 fortalte Rolf Hegedys – og stationsbygningen blev ogs\u00e5 anvendt som postkontor og pladsen til markedsdage. Her st\u00e5r det n\u00e6ste kunstv\u00e6rk \u201dTr\u00e6et\u201d fra 2017, og vi var s\u00e5 heldige, at kunstneren var til stede og kunne fort\u00e6lle om den. Det var oprindeligt et skiltetr\u00e6 med navne p\u00e5 forskellige steder i kommunen, men best\u00e5r nu af tr\u00e6stammer og sten, ligeledes fra forskellige steder i kommunen. Her p\u00e5 Jernbanevej ligger Hvals\u00f8 Bio fra 1942, oprettet i l\u00f8bet af kun 4 mdr., og under biografsalen er der en skydebane fra krigens tid. Biografen drives nu af frivillig, ul\u00f8nnet arbejdskraft.
P\u00e5 vejen over til s\u00f8en fik vi forevist varmev\u00e6rket fra 1964 og det i 1960erne nedlagte mejeri.
S\u00f8en, der har v\u00e6ret meget st\u00f8rre, er efter al sandsynlighed et d\u00f8dishul. I den er opstillet endnu et kunstv\u00e6rk \u201dS\u00f8jler i vand\u201d med fire granits\u00f8jler og et lille springvand. Her har tidligere ligget flere huse bl.a. et spr\u00f8jtehus, et frosthus samt almindelige boliger.
Vi er nu n\u00e5et den gamle landsby, der l\u00e5 der, hvor 3 landeveje m\u00f8des, og den havde gadek\u00e6r og bybr\u00f8nd med pumpe. Landsbyen, der bestod af 13 g\u00e5rde og 27 huse, var ejet af kronen, men senere k\u00f8bt af Sonnerupg\u00e5rd, og 6 g\u00e5rde blev udflyttet. Det \u00e6ldste eksisterende hus er fra 1725, fortalte Thyra Johannesen. I l\u00e6geboligen boede l\u00e6ge Laurits Bang med kone og 12 b\u00f8rn, s\u00e5 der blev indrettet en skolestue med l\u00e6rer i nabohuset, og der var ogs\u00e5 medicinuddeling fra huset. Selv k\u00f8rt doktor Bang rundt p\u00e5 sygebes\u00f8g i hestevogn. Bang d\u00f8de i 1898, og Johannes M\u00f8rch overtog praksis. Efter mange \u00e5r som ungkarl giftede han sig med Gerda, og de udvidede huset og fik 2 adoptivb\u00f8rn. Da han efter 40 \u00e5r gik p\u00e5 pension, overtog Frederiksberg Hospital huset og brugte det til rekreationshjem, indtil det i 2000 blev solgt til ejerlejligheder. Hvals\u00f8 Apotek er fra 1872 og har altid v\u00e6ret apotek. Christian Jensen \u201dMos-Jensen\u201d var apoteker her. Under krigen analyserede man t\u00f8rv.
S\u00e5 kom vi pladsen foran kroen \u2013 Tyrebroen – med det sidste kunstv\u00e6rk -Tyren. Den kaldes s\u00e5dan, fordi det er her, den opfodrede tyr gjorde det af med lindormen, der bevogtede kirken. Derefter fortsatte vi ind i kirken, hvor Thyra igen fortalte (se referatet fra kirkeg\u00e5rdsvandringen!)
(Benedikte Ki\u00f8rboe, S\u00e6by, maj 2026).<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Turen startede p\u00e5 Stationspladsen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kirkeg\u00e5rdsvandring i Hvals\u00f8<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tirsdag d.14. april 2026 var der m\u00f8dt 25 personer op for at deltage i kirkeg\u00e5rdsvandringen ved kirken i Hvals\u00f8. I det fine vejr begyndte vi straks p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og fik forevist kirkens kapel med k\u00f8lerum. Derefter en r\u00e6kke specielle grave, s\u00e5som jagtjunker P.F. von Obelitz (1851-1897) der var skovridder i Bistrup skovene, l\u00e6ge Johannes M\u00f8rch (1867- 1957), apoteker C.E.O. Jensen (1859-1941) botaniker, bedre kendt som \u201dMos-Jensen\u201d og Vilhelm Bang (1843-1910) sognepr\u00e6st. Vi stod lidt ved mindepladen over Poul Kristiansen \u2013 modstandsmand, der var d\u00f8d i Neuengamme i marts 1945, og fik derefter en god snak om byens original Henrik Parbst Pedersen (1962-2021) der var kendt af alle i Hvals\u00f8. Kirkeg\u00e5rden har som alle andre kirkeg\u00e5rde f\u00e6llesgrave, traditionelle urne- og kistebegravelser samt nu ogs\u00e5 en fin skovkirkeg\u00e5rd fra 1981, der stadig bliver udvidet.
I kirken fortalte Carsten Lester om selve kirkebygningen, der er bygget i Valdemarstiden alts\u00e5 i 1100-1200. Den har v\u00e5benhuset og dermed indgangen i nord (den oprindelige kvindeindgang), hvilket skyldes, at en v\u00e6ldig lindorm havde lagt sig foran kirked\u00f8ren, s\u00e5 indgangen m\u00e5tte flyttes! I 1500-tallet tilh\u00f8rte kirken kronen, derefter kom den under Skullerupholm, Sonnerupg\u00e5rd og til sidst T\u00f8ll\u00f8seg\u00e5rd, inden den overgik til s\u00e6reje i 1910. Altertavlen er i h\u00f8jren\u00e6ssance fra omkring 1600 og b\u00e6rer foroven det danske og brandenburgske v\u00e5ben, da Chr. IV\u2019s dronning \u2013 Anna Cathrine \u2013 var fra Brandenburg. P\u00e5 nordv\u00e6ggen h\u00e6nger et epitafium over hr. Peder Lauerss\u00f8n Wolleire, pr\u00e6st fra1622 til 1659 med kone og b\u00f8rn, hvoraf 2 er d\u00f8de. I koret st\u00e5r en Mariafigur, udsk\u00e5ret i egetr\u00e6, fra 1475. D\u00f8befonten i romansk stil er af granit og af den s\u00e5kaldte Roskildetype. Neden for kortrappen st\u00e5r til begge sider de gamle herskabsstole til herskabet fra Sonnerupg\u00e5rd, da de jo ikke kunne sidde hvor som helst.
Kirken har ogs\u00e5 haft en krypt, som blev lukket ved restaureringen i 1939. I den har st\u00e5et de jordiske rester af den Brabrandske sl\u00e6gt fra Sonnerupg\u00e5rd, men kisterne var i s\u00e5 d\u00e5rlig stand, at kirketilsynet i 1858 \u00f8nskede dem nedsat p\u00e5 kirkeg\u00e5rden.
Vi sluttede af med et fint traktement i Sogneg\u00e5rden efter en interessant kirkeg\u00e5rdsvandring og foredrag om kirkens sp\u00e6ndende historie.
(Benedikte Ki\u00f8rboe, S\u00e6by, maj 2026)<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Kirkegaardsvandring i Kirke S\u00e5by<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag den 15. november var der kirkeg\u00e5rdsvandring i Kirke S\u00e5by ved pastor Poul Joachim Stender.
F\u00f8rst h\u00f8rte vi om kirkeg\u00e5rden, mens vi sad indend\u00f8rs. Derefter gik vi en rundtur p\u00e5 kirkeg\u00e5rden.
Indtil 1805 blev folk begravet i kirken, jo vigtigere personer, des h\u00f8jere oppe.
R\u00f8gelse symboliserede b\u00f8nnen \u2013 og tog den d\u00e5rlige lugt.
Kirkeg\u00e5rdens udseende fort\u00e6ller meget om lokalsamfundet.
I 1700-tallet var kirkeg\u00e5rde gr\u00e6spl\u00e6ner med gravsten p\u00e5. (Man satte en gravsten p\u00e5, for at den d\u00f8de skulle blive dernede).
I 1800-tallet kom naturen ind med tr\u00e6er o. s .v.
I 1900-tallet kom perlesten \u2013 \u201dforstenede t\u00e5rer\u201d.
I vor tid parker med tr\u00e6er, s\u00f8er mv.
Den \u00f8stlige ende er den p\u00e6ne ende \u2013 for de velhavende, g\u00e5rdm\u00e6nd mv. Den nordlige ende er for de fattige.
Af inskriptioner er der ikke mange religi\u00f8se skriftsteder p\u00e5 Kirke S\u00e5by kirkeg\u00e5rd. \u201dElsket og savnet\u201d og lignende g\u00e5r igen. Titler bruges ikke mere (kromand, smedemester o. s. v.).
Af kendte personer kan n\u00e6vnes Munch \u2013 Steensgaard, landsbyl\u00e6rer i Vester S\u00e5by og b\u00f8rnebogsforfatter. Som gravsten har han f\u00e5et trappestenen fra den gamle skole.
Kirkeg\u00e5rdene er under afvikling. Folk vil ikke l\u00e6ngere begraves. I Danmark bliver 86% kremeret.
Folk vil tilsyneladende ikke v\u00e6re til besv\u00e6r og efterlade et gravsted, der skal passes.
Kirkeg\u00e5rden skal ikke v\u00e6re et museum, men et sted for de levende, hvor der er p\u00e6nt og ordentligt, og hvor man kan finde ro.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kirke S\u00e5by kirke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

To foredrag af Steen Ole Hedelund J\u00f8rgensen<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

Mandag den 7. april 2025 i Hvals\u00f8 Kulturhus:
“Fra europ\u00e6isk stormagt til lilleputnation\u201d <\/strong>– om Danmarks katastrofale udenrigspolitik, som i begyndelsen af 1800-tallet \u00e6ndrede nationen fra en regional europ\u00e6isk stormagt til en nation underlagt stormagternes egne interesser. Forandringen af Danmarks styrke udadtil gav selvransagelse indadtil og en fantastisk kulturel opblomstring i Guldalderen. I foredraget blev tr\u00e5dene trukket op til nutidens danske udenrigspolitik. Tesen var, at vi stadig f\u00f8rer os frem udenrigspolitisk, som om vi var langt st\u00e6rkere, end vi faktisk er.
Mandag den 3. november 2025 p\u00e5 Kirke Hyllinge Bibliotek:
\u201dStruensees regime og reformer 1770-72\u201d
<\/strong>Han blev kaldt landsforr\u00e6der og lykkeridder. Han lagde sig ud med borgerskabet og den statslige elite. Han var dronningens elsker, magtfuld, endte p\u00e5 skafottet i 1772 og blev henrettet ved halshugning.
Men den tyske l\u00e6ge Johan Friedrich Struensees regime som diktator i Danmark kom til at s\u00e6tte sig varige politiske spor.
Mange af Struensees store reformer af det danske samfund bidrog til enev\u00e6ldens fald midt i 1800-tallet og den fredelige overgang til folkestyre. Det g\u00e6lder bl.a. de store landboreformer og oph\u00e6velsen af censuren.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Byvandring i S\u00e6by<\/strong>

S\u00f8ndag den 14. september 2025 havde foreningen en meget vellykket og velbes\u00f8gt byvandring i den gamle del af S\u00e6by. Der var m\u00f8dt 34 personer op, som under lokalhistoriker Lars Ki\u00f8rboes kyndige ledelse fik vist og fortalt om de forskellige interessante huse og g\u00e5rde. Man sluttede af inde i kirken, hvor der blev lejlighed til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, ogs\u00e5 til et medlem af menighedsr\u00e5det, mens der blev serveret en forfriskning i v\u00e5benhuset.
(Refr. Benedikte Ki\u00f8rboe, S\u00e6by okt. 2025)<\/p>\n\n\n\n

Bes\u00f8g p\u00e5 Frihedsmuseet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag d. 14. juni 2025 var der rundvisning p\u00e5 Frihedsmuseet for de 14 medlemmer, der var m\u00f8dt op. Det nybyggede museum er ret specielt, da det ligger under jorden. Rundviseren var en historiestuderende fra Universitetet, der havde valgt is\u00e6r at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 kontroversielle emner, s\u00e5som stikkere, v\u00e6rnemagere, tyskerpiger \u2013 kort sagt folk, der samarbejdede med bes\u00e6ttelsesmagten.
1940 \u2013 Danmark bes\u00e6ttes uden krigserkl\u00e6ring og uden forsvarskamp.
1941 \u2013 Frikops Danmark oprettes. Det havde 12.000 danske medlemmer, hvoraf 1\/3 faldt.
5 \u2013 600 danske s\u00f8m\u00e6nd sejlede i allieret tjeneste under krigen.
Kommunismen forbydes og flere medlemmer interneres.
1942 \u2013 Modstanden vokser og der trykkes illegale aviser.
1943 \u2013 J\u00f8deforf\u00f8lgelser. Langt de fleste j\u00f8der n\u00e5r i sikkerhed i Sverige.
En af flugtb\u00e5dene er udstillet p\u00e5 museet.
1944 \u2013 2000 politifolk arresteres og sendes i KZ lejr.
1945 \u2013 Endelig fred, men i K\u00f8benhavn dr\u00e6bes 54 mennesker d. 4. maj om aftenen.
Petergruppen blev stiftet i Berlin med henblik p\u00e5 at terrorisere den danske befolkning. De var ansvarlige for attentatet mod bl.a. Glassalen i Tivoli, Odins-t\u00e5rnet og drabet p\u00e5 145 danskere.
Som modsvar udf\u00f8rte modstandsbev\u00e6gelsen \u2013 is\u00e6r Holger Danske \u2013 ca. 400 stikkerlikvideringer.
Under retsopg\u00f8ret efter krigen blev det gjort ulovligt at efterforske disse likvideringer.
Det, der gjorde st\u00f8rst indtryk p\u00e5 is\u00e6r de mandlige medlemmer, var, da vi fik forevist og fik lov til at pr\u00f8ve forskellige former for maskinpistoler \u2013 en dansk stengun, en tysk og en amerikansk pistol.
(Refr. Benedikte Ki\u00f8rboe, juli 2025).<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
En af flugtb\u00e5dene<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kirkeg\u00e5rdsvandring i Lyndby<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tirsdag d. 20. maj 2025 var der m\u00f8dt 28 personer op for at se Lyndby kirkeg\u00e5rd og kirke under kyndig vejledning af provst Lars Munk. Ligesom kirken er kirkeg\u00e5rden us\u00e6dvanlig stor, den er omgivet af dobbelte stendiger og ligger meget smukt med udsigt over Roskilde fjord. P\u00e5 den gamle kirkeg\u00e5rd syd for kirken kan man stadig se den oprindelige inddeling efter landsbyernes beliggenhed med Ugelstrup l\u00e6ngst mod syd og Karleby l\u00e6ngst mod nord. I 1913 blev kirkeg\u00e5rden st\u00e6rkt udvidet p\u00e5 grund af Midtbanen, og i de n\u00e6ste 5 \u00e5r vil der ske en oml\u00e6gning af hele kirkeg\u00e5rden. Vi s\u00e5 omr\u00e5det med grave fra Fredehjemmet (1937 -1974) – det nuv\u00e6rende \u00d8sterg\u00e5rd \u2013 hvor gravene er fredede og betalt af kirken. Syd for kirken st\u00e5r en stor gravsten i sk\u00f8nvirkestil rejst af \u201derkendtlige V\u00e6lgere og personlige Venner\u201d i 1904 over folketingsmand og tidligere ejer af \u00d8sterg\u00e5rd Hans Jensen Rosleff 1847 \u2013 1904. Desuden kom vi forbi borgmester Holger Waage (1932 \u2013 1987) og maleren Haldrup (1890 -1877) gravsten. Man er ved at anl\u00e6gge en \u201dKonfirmand-have\u201d, hvor hvert hold konfirmander planter et tr\u00e6. P\u00e5 syd\u00f8stsiden ligger et kapel fra 1906, og p\u00e5 bagsiden af dette st\u00e5r en b\u00e6nk, hvor man kan nyde den storsl\u00e5ede udsigt over fjorden. Langs med kirkeg\u00e5rdsdiget, hvor det nu er muligt at blive begravet, findes en stor samling af gravsten \u2013 et Lapidarium.
Selve kirken er ogs\u00e5 us\u00e6dvanlig stor \u2013 det kan m\u00e5ske forklares ved, at der \u00f8st for kirken har ligget en handelsplads fra vikingetiden. Efter reformationen var kirken ejet af kronen indtil begyndelsen af 1700-tallet, da Chr, Ludvig von Plessen til Lindholm k\u00f8bte den, og i 1756 blev den erhvervet af Johan Ludvig von Holstein til Ledreborg, indtil den blev solgt til selveje i 1911.
Kirken er senromansk fra omkring 1200 og bygget af fr\u00e5dsten (kildekalk). I 1300-tallet blev koret overhv\u00e6lvet med krydshv\u00e6lv og i 1400\u2014tallet blev skibet ogs\u00e5 overhv\u00e6lvet med tre fag krydshv\u00e6lv. Endelig i 1832 fik kirken et t\u00e5rn i r\u00f8de mursten, mens skib og kor er hvidkalkede. I \u00f8jeblikket har kirken ikke en altertavle, og p\u00e5 alteret (ogs\u00e5 af fr\u00e5dsten) st\u00e5r et stort ringkors foran det tilmurede \u00f8stvindue. Alterbordsforsiden \u2013 antemensalet \u2013 fra ca. 1510 er us\u00e6dvanlig, idet forsiden viser kongernes tilbedelse, men i p\u00e5sketiden vendes det om, og her er scenen Maria Magdalene ved Jesus grav, hvor hun tror, at Jesus er havemanden, som siger de ber\u00f8mte ord:\u201dNoli me tangere\u201d (r\u00f8r mig ikke). Johannesevangeliets 20. kap.
Kirken er indvendig helt hvidmalet og uden spor efter kalkmalerier. P\u00e5 skibets nordv\u00e6g h\u00e6nger et korbuekrucifiks fra 1510 \u2013 20, og der er endnu et stykke senmiddelalderligt inventar i kirken, idet der i korets sydvesthj\u00f8rne st\u00e5r en degnestol. Pr\u00e6dikestolen fra o. 1650 og skibets stolestader er fremstillet p\u00e5 Casper Lubbekes v\u00e6rkstedsted i Roskilde.
(Refr. Benedikte Ki\u00f8rboe).<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Lyndby Kirke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Nordvestbanens historie<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mandag d. 9. september 2024 var 82 personer m\u00f8dt op i Hvals\u00f8 Kulturhus for at h\u00f8re Ole Plum fort\u00e6lle om Danmarks \u00e6ldste jernbane \u2013 Nordvestbanen – der i \u00e5r fylder 150 \u00e5r.
M\u00f8det var arrangeret af de lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune og Arkivet.
I 1847 blev den f\u00f8rste jernbanestr\u00e6kning mellem K\u00f8benhavn og Roskilde indviet. Stationsbygningen i Roskilde er s\u00e5ledes den \u00e6ldste stationsbygning i Danmark. I 1856 anl\u00e6gges jernbanestr\u00e6kningen mellem Roskilde og Kors\u00f8r. Endnu i 1871 k\u00f8rte en postdiligence med heste mellem Holb\u00e6k og Kalundborg, men den oph\u00f8rte i 1874 da banen blev udvidet, s\u00e5 toget kunne k\u00f8re mellem K\u00f8benhavn og Kalundborg.
Banen havde 7 damplokomotiver, 30 personvogne, 71 godsvogne og 6 post-og bagagevogne, og i 1904 k\u00f8rte der 4 tog om dagen. Stationsbygningerne havde 3 ventesale for de forskellige klasser 1.2. og 3.
Roskilde station havde desuden restaurant og v\u00e6relser, man kunne leje.
P\u00e5 Lejre station var der varehus, kv\u00e6gfolde, l\u00e6sserampe og tjenesteboliger.
Hvals\u00f8 station, der blev udvidet i 1925, var knudepunktet for Nordvestbanen og midtbanen. Senest er stationsbygningen udvidet i 2013 i forbindelse med anl\u00e6gget af dobbeltsporet.
 I T\u00f8ll\u00f8se opstod en helt ny stationsby med k\u00f8bmandsg\u00e5rd og kro.
Vipper\u00f8d station blev anlagt i 1889 som \u201dmilit\u00e6r krydsningsstation\u201d.
Stationsbygningen i Holb\u00e6k (1874 \u2013 1974) havde ogs\u00e5 restaurant og en havnebane.
I Knabstrup (1876 \u2013 1960) var der desuden sidespor mellem teglv\u00e6rket og stationen.
Sveb\u00f8lle havde fuld ekspedition fra 1874, samt sidespor til grusgraven fra 1902 \u2013 1920.
Kalundborg fik sin f\u00f8rste stationsbygning i 1875. I 1960 blev der bygget en ny.
Som det sidste nye, arbejdes der p\u00e5 elektrificering af banen mellem Roskilde og Holb\u00e6k.
(Refr. Benedikte Ki\u00f8rboe).<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
1963 Eksprestog mod K\u00f8benhavn p\u00e5 Roskilde Station. Lejre Arkiv<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kirkeg\u00e5rdsvandring i Kirke Sonnerup
<\/strong>
Tirsdag d. 23. april 2024 kl.19.00 var der m\u00f8dt 15 personer op til kirkeg\u00e5rdsvandringen. Da vejret var meget d\u00e5rligt \u2013 det regnede og bl\u00e6ste \u2013 blev det besluttet, at vi startede i kirken, hvor pastor emerita Birgit Svendsen fortalte kirkens historie.
Kirken er typisk romansk kirke, bygget i begyndelsen af 1100-\u00e5rene som stormandskirke, h\u00f8jst sandsynlig af den m\u00e6gtige Hvidesl\u00e6gt, der havde store jordejendomme i omr\u00e5det. Af denne kirke er der kun skibet tilbage. Efterf\u00f8lgende blev kirken ombygget i 1400-tallet, hvor den fik sit gotiske pr\u00e6g med hv\u00e6lvinger samt et t\u00e5rn, der blev tilf\u00f8jet 1406. I 1567 var kirken i kongens eje, og i 1675 blev kirken solgt af Frederik d.3 til ejeren af herreg\u00e5rden Trudsholm.
I 1875 var kirken i s\u00e5 d\u00e5rlig stand, at ejeren, grev Scheel, bestemte sig for en omfattende ombygning, der s\u00e5 vidt muligt skulle f\u00f8re kirken tilbage til sin oprindelige skikkelse. Han lod kirken skalmure med fr\u00e5dsten af forskellig st\u00f8rrelse og nedrev det senmiddelalderlige kor samt sakristiet fra 1600-tallet. Derefter blev der bygget et nyt kor med apsis samt et v\u00e5benhus mod syd i romansk stil.
Det udsk\u00e5rne inventar er fra 1600-\u00e5rene. D\u00f8befonten, der er lige s\u00e5 gammel som kirken, er ret us\u00e6dvanlig, da den er firkantet og hugget ud af en sten med et latinsk kors p\u00e5 den ene side og tvillingearkader med kors p\u00e5 de tre andre. Pr\u00e6dikestolen, fra Roskilde, er fra 1632. Altertavlens tr\u00e6sk\u00e6rer-arbejde er fra 1629, og A.C. Thomsens alterbillede fra 1875 blev i 1978 erstattet af et maleri af Gerda Swane.
Vi n\u00e5ede lige at se to markante gravsten p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Den f\u00f8rste, der havde frihedsbev\u00e6gelsens m\u00e6rke, var over Inger, der blev dr\u00e6bt af et v\u00e5deskud. Hun var cykelfabrikant R. P. Christiansens plejedatter. Den anden var over sognefoged og Dannebrogsmand Anders Mogensen (1823 \u2013 1886).
(Ref. Benedikte Ki\u00f8rboe).<\/p>\n\n\n\n

Ruslands krig i Ukraine<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mandag den 24. april 2023 havde de tre historiske foreninger og Arkivet inviteret til foredrag p\u00e5 Gundestedg\u00e5rd om Ruslands krig i Ukraine ved Oberst S\u00f8ren Bo Bojesen, stiftsforvalter p\u00e5 Aastrup Kloster. Han var bl.a. i 5 \u00e5r forsvarsattach\u00e9 i Rusland mv. og har et indg\u00e5ende kendskab til omr\u00e5det. Godt 70 personer var m\u00f8dt op.
Indtil 1991 udvidede Rusland sit areal og havde da det st\u00f8rste landomr\u00e5de i verden. I 1991 skrumpede Rusland 40%. Rusland betragter sig som Kernelandet (Riget i Midten), og alle landene omkring Rusland er Randlandet (Interesseomr\u00e5der). Set fra Rusland breder Nato sig mere og mere ind over russiske omr\u00e5der. M\u00e5let er at genetablere et Stor-Rusland.
\u201dDen specielle milit\u00e6roperation\u201d mod Ukraine er s\u00e5ledes et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 en gammel allieret tilbage (\u201dbefri dem fra et fascistisk styre\u201d), og det ses som en naturlig forts\u00e6ttelse af \u201dDen store f\u00e6drelandskrig\u201d (2. verdens-krig).
Vesten er jo \u201dsvag, dekadent, uorganiseret og splittet\u201d. For at f\u00e5 EU og Nato til at bryde sammen bruges b\u00e5de milit\u00e6re og paramilit\u00e6re (propaganda, sabotage, bestikkelse mv.) operationer. Der er i befolkningen stor opbakning til konfrontationen med Vesten.
Hvad ender det med? Fredsforhandlinger giver ikke mening med parternes nuv\u00e6rende krav. V\u00e5benhvile vil bare give Rusland mulighed for ny oprustning. Det mest sandsynlige er en langvarig krig p\u00e5 lavt blus, indtil en af parterne m\u00e5 give op.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Et udsnit af de mange opm\u00e6rksomme tilh\u00f8rere<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Guldskatten fra Rye<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den 13. oktober 2022 kl. 19.30 var der foredrag p\u00e5 Kirke Hyllinge Bibliotek om et af de mest interessante ark\u00e6ologiske fund i Bramsn\u00e6s. Jesper Langkilde fra Romu fortalte om en guldskat fra 1400-tallet best\u00e5ende af ca. 100 smykker, sp\u00e6nder og m\u00f8nter, de fleste af guld. Fundet blev gjort midt i december 2020 p\u00e5 en mark i Rye af to amat\u00f8rark\u00e6ologer, Rickey Kruse Pedersen og J\u00f8rgen Rasmussen, med deres metaldetektorer. Arrangementet var et samarbejde mellem de 3 lokalhistoriske foreninger i Lejre Kommune og Lejre Bibliotek & Arkiv. 52 tilh\u00f8rere var m\u00f8dt op.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Nogle af guldfundene, foto ROMU<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Fra foredragsaftenen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kortfilm om Bent Gottfredsen<\/strong>

Lejre Arkiv har som en del af arkivets fremtidige dokumentation, indsamling og formidling af lokalhistorien i Lejre, startet med produktion af korte arkivfilm.
Den f\u00f8rste film blev vist i Hvals\u00f8 Bio den 8. september 2022. Varighed 8-9 minutter.
Producer og instrukt\u00f8r Linus M\u00f8rk.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Bent Gottfredsen ved Tadre M\u00f8lle<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Foredrag om Bronzealder ved Kristian Kristiansen, 26. maj 2022<\/strong>

Trods sine 74 \u00e5r har Kristian Kristiansen ingen planer om at g\u00e5 p\u00e5 pension. Arbejdet er for sp\u00e6ndende.
Nyeste forskning: Man anvender alle metoderne: C-14, Strontium, DNA. Man g\u00e5r i dybden med sm\u00e5 samfund og kan finde ud af familierelationerne.
De sidste 10 \u00e5r er der sket fremskridt i DNA forskningen, og det har revolutioneret vores viden om Europas forhistorie. Et internationalt team med Eske Willerslev fik i 2010 et gennembrud.
Man har fundet genetisk arv fra for 5000 \u00e5r siden. Der er DNA fra steppefolk, b\u00f8nder og j\u00e6ger-samlere. Vi har forholdsvis meget steppe DNA i Nordeuropa. B\u00f8nderne indvandrede som familier, men i de indvandrende steppefolk (fra \u00f8st) var der 90% m\u00e6nd, krigere (alle dem, der ikke var \u00e6ldst og kunne arve). De r\u00f8vede kvinder fra b\u00f8nderne., s\u00e5 kvinderne videref\u00f8rte b\u00f8ndernes DNA.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kristian Kristiansen fort\u00e6ller<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Udgravningen i Ejby Klint<\/strong>

Torsdag den 24. marts 2022 holdt ark\u00e6olog og foredragsholder Ole Kastholm foredrag om baggrunden for udgravningerne ved Ejby Klint og de forel\u00f8bige resultater.
Han var udgravningsleder p\u00e5 unders\u00f8gelsen i 2020.
63 tilh\u00f8rere var m\u00f8dt op p\u00e5 Kirke Hyllinge Bibliotek.
Form\u00e5let med projektet var at unders\u00f8ge et lag fra Eem-mellemistiden. Eem var perioden for 130.000-115.000 \u00e5r siden. Unders\u00f8gelsen skulle 1) efters\u00f8ge spor efter menneskelig tilstedev\u00e6relse; 2) tilvejebringe materiale, der kunne bruges til naturvidenskabelig datering af laget.
Baggrunden var, at amat\u00f8rark\u00e6ologen Erik Madsen i 1960\u2019erne foretog udgravninger i Eem-laget, hvor han mente at finde flintstykker, som var forarbejdet af mennesker. Hvis han havde ret, s\u00e5 er lokaliteten et vidnesbyrd om, at der var mennesker \u2013 neandertalere \u2013 p\u00e5 vores breddegrader l\u00e6nge f\u00f8r det tidspunkt, som er den g\u00e6nge opfattelse.
Ark\u00e6ologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner p\u00e5 den stejle klint, og derfor har alt udgravning v\u00e6ret foretaget med h\u00e5ndkraft.
Der blev fundet flere flintstykker, som muligvis kunne v\u00e6re bearbejdet af mennesker.
Men der var ingen sikre fund i 2020.
Madsens tre sten er formentlig geofakter. (En geofakt er en natursten, som er vanskelig at skelne fra en forarbejdet sten). L\u00f8sfundene fra stranden er af yngre dato.
Hvis der havde v\u00e6ret en boplads, ville der v\u00e6re st\u00f8rre m\u00e6ngder af flintaffald.
Eem lag er p\u00e5vist over en str\u00e6kning p\u00e5 mindst 200 m og var der sandsynligvis f\u00f8rst, men er blevet rodet rundt, s\u00e5 vi ikke kan tale om en forseglet lokalitet. Eventuelle fund er derfor ikke n\u00f8dvendigvis fra Eem.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\u00c5rets pris 2021<\/strong>

Den 20. november 2021 kl. 14 blev \u00e5rets bygningspr\u00e6mieringspris overrakt til S\u00e6by Bylaug for fornem restaurering af Den gamle Skole i S\u00e6by
Prisoverr\u00e6kkelsen fandt sted under S\u00e6by Bylaugs julemarked p\u00e5 Den gamle Skole.
Her bringes Bjarne Holms tale:
K\u00e6re alle. P\u00e5 vegne af de 3 historiske foreninger st\u00e5r vi her i dag for at overr\u00e6kke foreningernes bygningsfredningspris til S\u00e6by bylaug.
Holten var en fremsynet mand for sin tid, han havde tjent mange penge som bankier i K\u00f8benhavn og var blevet en h\u00f8jtagtet og h\u00f8jtplaceret tjenesteman i kongens tjeneste. Men han var ogs\u00e5 en fremsynet godsejer som vidste at oven p\u00e5 de sv\u00e6re tider under og efter Napoleons krigenes besv\u00e6rligheder beroede fremskridtet p\u00e5 udvikling, b\u00e5de for landet,men ogs\u00e5 for den brede befolkning. Derfor var han en stor hj\u00e6lp for b\u00e5de kirke, og b\u00f8nder, men ogs\u00e5 for sm\u00e5k\u00e5rs folk, hvilket vi kan se p\u00e5 S\u00e6by kirke, g\u00e5rdene, S\u00e6by by og ikke mindst S\u00e6by huse \/ Holtensminde, som m\u00e5ske var en forl\u00f8ber for de senere husmandssteder. Men ogs\u00e5 uddannelsen m\u00e5 have ligget ham meget p\u00e5 sinde.
Huset historie har v\u00e6ret lang, men har altid tjent sit form\u00e5l, f\u00f8rst som skole fra 1830 til 1937, indtil den nye centralskole blev bygget, ogs\u00e5 det var meget fremsynet, og fra 1937 til 1972 var her forskole for S\u00e6by. S\u00e5 bygningen her har v\u00e6ret skole i 142 \u00e5r, det tror jeg godt man kan kalde et fremsynet byggeri. En sjov historie i dag n\u00e5r vi ser tilbage, er hvorfor skolen ligger hvor den g\u00f8r, idyllisk ved gadek\u00e6ret, det skyldes at den da v\u00e6rende pr\u00e6st og l\u00e6reren p\u00e5 degneskolen der l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 pr\u00e6steg\u00e5rden, ikke kunne udst\u00e5 hinanden og l\u00e5 i evig kiv, s\u00e5 Holten flyttede Salomonisk skolen v\u00e6k fra pr\u00e6steg\u00e5rden, til hvor den ligger i dag. Det er vi alle glade for.
Men i 2015 var det forbi, kommunen havde besluttet at s\u00e6lge huset og foreningen m\u00e5tte flytte til Kirke Hyllinge bibliotek. Vi var meget kede af og skulle forlade et hus som vi holdt meget af, men vi er faldet godt til p\u00e5 biblioteket.
S\u00e6by bylaug havde s\u00f8gt om at kunne f\u00e5 huset og sammen med kommunen fandt de en l\u00f8sning der passede alle. Historien om det vil jeg overlade til bylauget at fort\u00e6lle og ogs\u00e5 om den flotte restaurering der har fundet sted, Det ved de af gode grunde meget om end jeg g\u00f8r. Men det g\u00f8r os i de 3 foreninger glade at den gamle skole nu, ikke bare er en bygning i S\u00e6by, men er blevet en del af selve S\u00e6by via bylauget.
Der har ogs\u00e5 lige v\u00e6ret kommunevalg og som s\u00e6dvanlig fik kulturen ikke meget plads i valgkampen, men s\u00e5 er det jo dejligt at st\u00e5 her i dag i et hus med kultur fra f\u00f8r og med en lovende kulturel fremtid foran sig, med arrangementer, markeder, og masser af kreative udfoldelser p\u00e5 forskellige m\u00e5der, alt takket v\u00e6ret et aktivt Bylaug og et godt samarbejde med en st\u00f8ttende kommune, og Nordea fonden. S\u00e5 heldigvis er kulturen her i dagligdagen, takket v\u00e6ret mange gode kr\u00e6fter.
Stort Tillykke<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
S\u00e6by gamle Skole<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Her ses formand for Bramsn\u00e6s Lokalhistoriske Forening Bjarne Holm, borgmester Carsten Rasmussen, modtager af prisen, oldermand for S\u00e6by Bylaug Thomas Ulf Larsen og formand for Egnshistorisk Forening i Hvals\u00f8 Bent Gottfredsen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Mammutstenen p\u00e5 Istidsruten<\/strong>

Mandag den 21. juni 2021 kl. 16.00 var der indbudt til afsl\u00f8ring af mammutstenen p\u00e5 hj\u00f8rnet af Elverdamsvej og Ordrupgade. Omkring 35 deltagere var m\u00f8dt op.
Program:<\/strong>
Velkomst ved Bent Gottfredsen
Afsl\u00f8ring af mammutstenen ved n\u00e6stformand i Udvalget for Kultur & Fritid Christian Fjeldsted Andersen
Billedhugger Olaf Manske talte.
Der blev serveret en let forfriskning.
Fotos Ole Malling
Stenen er udf\u00f8rt af billedhugger Olaf Manske, Hvals\u00f8, og finansieret af Istidsruten, Nordeafonden, Billedkunstr\u00e5det i Lejre Kommune og Udvalget for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.
Bent Gottfredsens tale:<\/strong>
P\u00e5 vegne af de historiske foreninger her i Lejre Kommune hjertelig velkommen til afsl\u00f8ringen af Mammutstenen p\u00e5 Istidsruten.<\/em>
Vi historikere lever jo lidt i fortiden, s\u00e5 vi er endnu ikke n\u00e5et til kommunesammenl\u00e6gningen, men vi arbejder dog t\u00e6t og godt sammen. Jeg er Bent Gottfredsen fra EHF.<\/em>
Da vi fik henvendelsen fra vores lokale billedhugger Olaf Manske, om vi ville v\u00e6re behj\u00e6lpelige med projekt Mammutstenen, sagde vi straks ja af flere \u00e5rsager. Dels kendte vi Olaf, hans arbejder og hans omhu, og vi vidste derfor, at vi roligt kunne l\u00e6gge vores<\/em> gode navne og rygter til. Dels var det jo ogs\u00e5 lidt lokalt. I grusgraven ved Hvals\u00f8 er der fundet en mammuttand, og mammutj\u00e6gerne \u2013 neandertalerne boede lige her nord for ved Ejby.<\/em>
Men historie og kunst, h\u00e6nger det nu sammen? Jeg har set hulemalerier i Sydeuropa op til 30 000 \u00e5r gamle. De er af meget blandet kvalitet. Nogle ville mine b\u00f8rneb\u00f8rn ikke l\u00e6gge navn til. Andre giver s\u00e5 livfulde fremstillinger af store flokke af l\u00f8bende af vildheste og bisoner, at det tydeligt viser, at maleren har haft et indg\u00e5ende kendskab til dyrene. Johannes Larsen ovre fra Kerteminde kunne ikke have gjort det bedre. Det er set med nutidens \u00f8jne helt klart stor kunst, selv om form\u00e5let nok har v\u00e6ret at st\u00e5 sig godt med guder og \u00e5nder for den gode jagtlykkes skyld. Fra hulemalerierne kender vi ogs\u00e5 k\u00e6mpehjorten, hulebj\u00f8rnen, sabelkatten og mammutten. Hulemalerierne er i hvert fald god formidling, men p\u00e5 \u00e9t punkt m\u00e5 jeg skuffe jer: Mammutten var ikke<\/u> lysebl\u00e5, s\u00e5 det er m\u00e5ske her, kunsten kommer ind i billedet.<\/em>
Istidsruten er vi meget glade for. Det er uhyre vigtigt at formidle landskaberne og deres dannelse, for vi har v\u00e6ret afh\u00e6ngige heraf i al vores tid i dette land. Derfor starter enhver ordentlig lokalhistorie altid med en grundig landskabsbeskrivelse. Jeg ved det. Jeg har skrevet nogle stykker.<\/em>
Lejre Kommune kan meget groft deles op i to landskabstyper. Mod nord de store j\u00e6vnt b\u00f8lgede afsmeltningsflader med gode dyrkningsjorder og store landsbyer. Mod syd har vi de markante d\u00f8dislandskaber med meget vekslende jordbund og sm\u00e5 landsbyer. Det blev skabt, der hvor isen afsmeltede sent og uden at v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Her har vi et furet og grubet landskab med m\u00e6ngder af afl\u00f8bsl\u00f8se hulninger, d\u00f8dishuller, moser og s\u00f8er og plateaubakker \u2013 fladbakker \u2013 som de h\u00f8jeste punkter i landskabet. De er bundene af de gamle iss\u00f8er \u2013 huller i isen, som smeltevandet str\u00f8mmede til og aflejrede i \u2013 t\u00e6nk p\u00e5 Lerbjerget. Landet blev afvandet gennem dybe erosionsdale, dog udviklede Elverdamsdalen sig til en bred V-formet dal gennem v\u00e6ldige udskridninger i istidens flydejord. Bramsn\u00e6s er en s\u00e5dan udskridning. Ved Skullerupholm l\u00e5 en v\u00e6ldig istidss\u00f8 sp\u00e6rret inde af mor\u00e6nen i mange \u00e5r. Derfor den m\u00e6rkelige flade slette med dyb fin lerbund i 40 meters h\u00f8jde omgivet af f\u00f8rst sand, s\u00e5 bakker. Her havde vi p\u00e5 den plane bund vores f\u00f8rste st\u00f8rre bygd i bondestenalderen. Her kunne bonden pl\u00f8je med sin primitive ard. Siden kom det store teglv\u00e6rk.<\/em>
Der er den dag i dag en klar sammenh\u00e6ng mellem skovenes udstr\u00e6kninger og d\u00f8dislandskaberne. Landsbyernes st\u00f8rrelser afh\u00e6nger alts\u00e5 af landskabet, men det g\u00f8r herreg\u00e5rdenes placeringer ogs\u00e5. Herreg\u00e5rdenes jorder indbefatter n\u00e6sten altid begge landskabstyper. Der skal v\u00e6re gode dyrkningsjorder af hensyn til \u00f8konomien, men der skal ogs\u00e5 v\u00e6re herlighedsv\u00e6rdier og skove til t\u00f8mmer og ikke mindst til jagt.<\/em>
Her i Ordrup gik det jo ikke herreg\u00e5rden s\u00e5 godt. Vi startede med en udflytterlandsby i vikingetiden. M\u00e5ske Ormstorp. Dens jorder samledes med tiden til en herreg\u00e5rd Grubbe-Ordrup. Vi kender ejerne gennem \u00e5rhundreder, s\u00e5 blev den til en landsby igen. Hvor den l\u00e5, ved vi ikke.
Pr\u00f8v en tur gennem dens 1000-\u00e5rige bygade p\u00e5 Istidsruten ned til Tempelkrog og det nye v\u00e5domr\u00e5de. Den er helt vidunderlig.<\/em>
Der skal lyde en stor tak til sponsorerne: Nordeafonden, Billedkunstr\u00e5det i Lejre Kommune, kommunens Kultur- og Fritidsudvalg og Istidsruten selv. Uden deres bidrag havde vi ikke st\u00e5et her i dag.<\/em>
Lige om lidt beder vi nu Christian Fjeldsted Andersen, n\u00e6stformand for Kultur og Fritidsudvalget, om at afsl\u00f8re Mammutstenen, men inden da et par praktiske bem\u00e6rkninger. Efter afsl\u00f8ringen er ordet frit, men jeg h\u00e5ber da, at Olaf vil sige lidt om sit arbejde f\u00f8rst. S\u00e5 er der lidt forplejning, og klokken 16.30 kommer der en skolebus for at s\u00e6tte nogle b\u00f8rn af. G\u00f8r plads for den. Vi kan ikke styre busdriften.<\/em>
Arrang\u00f8rer: De historiske Foreninger i Lejre Kommune, som har bist\u00e5et med det praktiske.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Olaf Manske viser siddepladsen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Tre form\u00e6nd<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Et let traktement<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Byvandring i Hvals\u00f8 L\u00f8rdag d. 9. maj 2026 var 48 personer m\u00f8dt p\u00e5 stationspladsen i Hvals\u00f8 for at deltage i byvandringen.Poul Christensen indledte med at…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-796","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/796","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=796"}],"version-history":[{"count":36,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/796\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1025,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/796\/revisions\/1025"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}