{"id":270,"date":"2024-09-26T17:37:40","date_gmt":"2024-09-26T17:37:40","guid":{"rendered":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/?page_id=270"},"modified":"2024-10-04T19:04:56","modified_gmt":"2024-10-04T19:04:56","slug":"skitser-fra-hvalsoe-skovene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/skitser-fra-hvalsoe-skovene\/","title":{"rendered":"Skitser fra Hvals\u00f8-skovene"},"content":{"rendered":"\n

AF POUL HOLST JESPERSEN
TEKST: BENT GOTTFREDSEN
I september 1984 udsendte EHF \u201d\u00c5rsskrift 1983\u201d med ovenn\u00e6vnte titel. Det blev uddelt til alle medlemmerne, og de f\u00e5 resterende eksemplarer gik til salg.
I 2020 d\u00f8de Poul Holst Jespersen efter i mange \u00e5r at have bist\u00e5et foreningen med skiftende illustrationer. Her vil de fleste nok umiddelbart t\u00e6nke p\u00e5 \u201dSagn og Myter fra Lejreegnen\u201d, der f\u00f8rst blev bragt i Lethrica, og som senere i udvidet form blev udgivet som bog, suppleret med fotografier af Ole Malling.
I bestyrelsen finder vi, at \u201dSkitser fra Hvals\u00f8-Skovene\u201d fortjener at blive gjort tilg\u00e6ngelig igen, dels p\u00e5 grund af dens egen iboende kvalitet, dels fordi den ogs\u00e5 har en stor historisk dokumentationsv\u00e6rdi. Vi har valgt at g\u00f8re det digitalt. Det er enkelt, billigt og sikrer en stor udbredelse.
Betegnelsen Hvals\u00f8-skovene anvendes om det store sammenh\u00e6ngende skovomr\u00e5de syd for Hvals\u00f8 by. Store dele af det tilh\u00f8rte tidligere K\u00f8benhavns Kommune, som havde f\u00e5et det sk\u00e6nket af Frederik d. III i 1661 som tak for borgernes indsats under byens belejring. Disse omr\u00e5der kaldtes Bidstrup Skovdistrikt eller \u201dMagistratskovene\u201d. I dag er omr\u00e5derne overtaget af Staten ved Naturstyrelsen Vestsj\u00e6lland. De \u00f8vrige arealer h\u00f8rer under godserne Ledreborg og Skjolden\u00e6sholm. Mellem Ledreborg og Naturstyrelsen er foretaget nogle praktiske mageskifter.
Skovene st\u00e5r p\u00e5 et gammelt d\u00f8disomr\u00e5de, hvilket vil sige, at indlandsisen her er smeltet bort sent og uden at v\u00e6re i bev\u00e6gelse, s\u00e5ledes at alt det medf\u00f8rte materiale er blevet afsat der, hvor det tilf\u00e6ldigvis befandt sig ved afsmeltningen. Herved opstod et overordentligt kuperet landskab med mange v\u00e5domr\u00e5der og st\u00e6rkt varierende jordbundsforhold.
Bortset fra nogle mindre lommer har dette landskab aldrig v\u00e6ret tiltalende for vekslende tiders b\u00f8nder. En v\u00e6sentlig del af skovomr\u00e5det m\u00e5 antages aldrig at have v\u00e6ret ryddet, mens de \u00f8vrige dele af omr\u00e5det i perioder har v\u00e6ret udlagt til gr\u00e6sning som overdrev.
Til geng\u00e6ld har det st\u00e6rkt afvekslende landskab betinget et rigt og alsidigt plante- og dyreliv og givet gode jagtmuligheder. S\u00e5 gode, at omr\u00e5det en overgang har v\u00e6ret kongeligt jagtomr\u00e5de.
Igennem tiderne har menneskene ogs\u00e5 sat sine spor i skovene i form af veje, oldtidsh\u00f8je, d\u00e6mninger, fiskedamme m. v. Hvad der blev skabt, har stort set f\u00e5et lov at ligge uforstyrret hen. Derfor rummer skovene i dag en stor rigdom af kulturhistoriske interesser.
I dagens planl\u00e6gning p\u00e5 naturomr\u00e5det er skovene h\u00f8jt prioriterede.
Det er tanken, at skitserne i h\u00f8j grad skal tale for sig selv. De korte tekster skal blot tjene til underst\u00f8ttelse. Teksterne er i alt v\u00e6sentligt u\u00e6ndrede, dog er der foretaget enkelte rettelser og opdateringer.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Gammel Skovriderg\u00e5rd<\/strong>
Bidstrup Skovdistrikt har gennem tiderne haft tre forskellige skovriderboliger. Den \u00e6ldste er Gammel Skovriderg\u00e5rd, som Magistraten lod opf\u00f8re i 1755 under navnet Skovborg. Da den n\u00e6ste skovriderg\u00e5rd blev taget i brug, blev den gamle g\u00e5rd skovarbejderbolig. Senere tjente den en \u00e5rr\u00e6kke som bolig for skovens savv\u00e6rksbestyrer, for s\u00e5 igen at blive skovarbejderbolig, hvad den stadig er. Til g\u00e5rden h\u00f8rte fire t\u00f8nder land. Jordtilliggenderne til skovens huse var at betragte som en del af l\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Wernersminde<\/strong>
Den n\u00e6ste skovriderg\u00e5rd blev Wernersminde, som Magistraten lod opf\u00f8re i \u00e5rene 1814 \u2013 16 og opkaldte efter K\u00f8benhavns dav\u00e6rende overpr\u00e6sident. Til g\u00e5rden h\u00f8rte 54\u00bd t\u00f8nder land. Wernersminde frasolgtes i 1870, da den nuv\u00e6rende skovriderg\u00e5rd blev bygget.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Valborup Skovriderg\u00e5rd<\/strong>
Den nuv\u00e6rende skovriderg\u00e5rd \u2013 Valborup Skovriderg\u00e5rd \u2013 blev opf\u00f8rt ag Magistraten i 1870 p\u00e5 et gammelt skovfogedsteds grund. Samtidigt blev der ryddet skov, s\u00e5 jordtilliggendet kom op p\u00e5 de 30 t\u00f8nder land, der h\u00f8rte til en skovriderg\u00e5rd. Nogle af de nuv\u00e6rende bygninger er dog muligvis opf\u00f8rt allerede i 1835, da dette \u00e5rstal findes p\u00e5 en vindfl\u00f8j p\u00e5 stedet. Stuehuset er nyt, idet det gamle blev spr\u00e6ngt i luften af tyskerne den 11. november 1944, som h\u00e6vn for den dav\u00e6rende skovrider L. V. Krarups engagement i modstandsbev\u00e6gelsen. Avlsbygningerne blev opf\u00f8rt som helhed i 1880. I dag udlejes skovriderg\u00e5rden som bolig.
Valborup Skovriderg\u00e5rd repr\u00e6senterer den sidste rest af en gammel selvst\u00e6ndig landsby \u2013 Valborup By \u2013 som stadig udg\u00f8r et eget ejerlav. Spor af den gamle landsbys agre kan p\u00e5vises i skoven omkring.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ravnsholte Skovfogedsted<\/strong>
Ravnsholte Skovfogedsted, der h\u00f8rer under Bidstrup Skovdistrikt, er ogs\u00e5 den sidste rest af en by af samme navn. Byen kan f\u00f8lges tilbage til 1397. I tidens l\u00f8b reduceredes byen til en eneste g\u00e5rd for til sidst at ende som et skovfogedsted. Skovfogedboligen er opf\u00f8rt af Magistraten i 1908, og det anvendes stadig til sit form\u00e5l. I bindingsv\u00e6rket p\u00e5 en af udbygningerne findes dog indsk\u00e5ret \u00e5rstallet 1836. Det m\u00e5 antages at angive opf\u00f8relses\u00e5ret, med mindre der er tale om genbrug af bj\u00e6lker fra en tidligere bebyggelse.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Gammel vandpost ved Ravnsholte<\/strong>
S\u00e5danne pumper var tidligere almindelige overalt p\u00e5 egnen, b\u00e5de ved enkeltbebyggelser og som f\u00e6lles vandforsyning i landsbyerne.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Pedersted Skovfogedsted<\/strong>
Bidstrup Skovdistrikts andet lokale skovfogedsted er Pedersted Skovfogedsted, der ligger syd for hovedvejen Roskilde \u2013 Ringsted. Det blev opf\u00f8rt af Magistraten i 1880. Til skovfogedstederne h\u00f8rte 16 t\u00f8nder land. Tidligere l\u00e5 p\u00e5 stedet tre huse og endnu tidligere en g\u00e5rd \u2013 Pederstedg\u00e5rd. Meget taler for, at vi ogs\u00e5 her har resterne af en gammel selvst\u00e6ndig bebyggelse.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Avnstrup<\/strong>
Avnstrup n\u00e6vnes som landsby i 1397. I tidens l\u00f8b blev byen en eneste g\u00e5rd \u2013 Avnstrupg\u00e5rden. I 1918 blev g\u00e5rden k\u00f8bt af K\u00f8benhavns Magistrat, som i 1939-40 lod opf\u00f8re det store Avnstrup Sanatorium for tuberkul\u00f8se. Efterf\u00f8lgende anvendtes bygningerne som en del af Sankt Hans Hospital i Roskilde og endnu senere som flygtningecenter. Af selve Avnstrupg\u00e5rden, der blev opf\u00f8rt i 1930, er efter en brand kun stuehuset og fodermesterboligen tilbage. G\u00e5rdens arealer tilh\u00f8rer i dag Naturstyrelsen, som har foretaget en betydelig naturgenopretning p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

M\u00e5rhavehuset<\/strong>
M\u00e5rhavehuset h\u00f8rer under Bidstrup Skovdistrikt og anvendes som skovarbejderbolig. Det er opf\u00f8rt af Magistraten i 1880. Til huset h\u00f8rte fire t\u00f8nder land. M\u00e5ske er husets navn et minde om Det Danske Silkeselskabs storstilede men mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 morb\u00e6rdyrkning i skoven i 1840\u2019erne.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Tradshuset<\/strong>
Tradshuset er i dag skovarbejderbolig under Bidstrup Skovdistrikt. En kort overgang har det tjent som skovfogedsted ligesom Storskovhuset. Det er opf\u00f8rt i 1880 af Magistraten. P\u00e5 et tidspunkt husede det en regnskabsf\u00f8rende skovl\u00f8ber og havde da et jordtilliggende p\u00e5 seks t\u00f8nder land.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hjulb\u00e6khuset<\/strong>
Huset findes ikke mere. Det blev nedrevet i 2015 p\u00e5 grund af forfald. Huset l\u00e5 for enden af Hjulb\u00e6kvej.
Hjulb\u00e6khuset var en skovarbejderbolig under Bidstrup Skovdistrikt. Det blev opf\u00f8rt af Magistraten i 1880. Navnet vidner om et l\u00e6ngst forsvundet m\u00f8lleanl\u00e6g. Mens skoven endnu blev lukket med led (bomme) om natten, var det beboerens opgave at v\u00e6re ledvogter, og huset betegnedes da ogs\u00e5 som et ledvogterhus. Det samme gjaldt for det n\u00e6rliggende, men for l\u00e6nge siden nedbr\u00e6ndte Mortenstruphus, der l\u00e5 for enden af Mortenstrupvej. Her er nu P-plads.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Tj\u00f8rnehuset<\/strong>
Huset findes ikke mere. Det blev nedrevet i 2016 efter en brand. Det l\u00e5 for enden af Tj\u00f8rnehusvej lige f\u00f8r skovens P-plads. Tj\u00f8rnehuset h\u00f8rte under Bidstrup Skovdistrikt. F\u00f8rst var det en skovarbejderbolig, senere blev det udlejet. Det blev opf\u00f8rt af Magistraten i 1900.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kvandruphuset<\/strong>
Kvandruphuset er i dag privat bolig, men f\u00f8r Storskoven blev tilk\u00f8bt Bistrup Skovdistrikt fra Baroniet Zeuten (Sonnerupg\u00e5rd) i 1921, var det skovfogedsted for dette gods\u2019 skove. I mange \u00e5r var husets beboere ledvogtere for skoven mod visse privilegier. Kvandruphuset er opf\u00f8rt i 1777 af godset og er dermed det \u00e6ldste af skovens huse. Huset h\u00f8rer under Hvals\u00f8 og havde oprindelig vejadgang herfra gennem skoven. Tidligere var der flere huse \u2013 Kvandruphuse. Desuden er der t\u00e6t p\u00e5 fundet en stor, meget gammel br\u00f8nd. Meget tyder p\u00e5, at vi her igen har en rest af en udflytterbebyggelse.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Helvigstruphuset<\/strong>
Huset findes ikke mere. Det blev nedrevet af Naturstyrelsen p\u00e5 grund af forfald i 2015. P\u00e5 stedet er i dag naturlejrplads. Lige nord for er den gamle Avnserup S\u00f8 genskabt.
Huset og skoven omkring det h\u00f8rte oprindeligt under Ledreborg Gods. Efter et mageskifte er omr\u00e5det i dag under Naturstyrelsen. Huset blev opf\u00f8rt af godset i 1877 som skovarbejderbolig. Senere blev det udlejet som fritidshus. Stedet kaldtes f\u00f8rhen Avnserup, og her l\u00e5 en g\u00e5rd p\u00e5 14 t\u00f8nder land. Den repr\u00e6senterede en rest af en gammel selvst\u00e6ndig bebyggelse. Dens jorder blev med tiden helt tilplantede.
Navneforandringen til Helvigstrup skete sidst i 1700-tallet, hvor huset blev opkaldt efter den dav\u00e6rende grevinde p\u00e5 Ledreborg, ligesom de fra Glim landsby udflyttede g\u00e5rde langs Ledreborg All\u00e9 kom til at hedde Helvigmagle.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Laurentziuslund<\/strong>
Laurentzuislund h\u00f8rer under Skjolden\u00e6sholm Gods. G\u00e5rden, der er den f\u00f8rste p\u00e5 stedet, er opf\u00f8rt i begyndelsen af 1820\u2019erne af baron Vilhelm Bruun de Neergaards tipoldefar og er opkaldt efter hans bror Laurentzius, der var d\u00f8d som ganske ung. Laurentziuslund var p\u00e5 over 200 t\u00f8nder land og fungerede som forpagterg\u00e5rd under godset. Tilplantningen af dens jorder begyndte under F\u00f8rste Verdenskrig og fortsatte storstilet under Anden Verdenskrig. Den sidste rest af landbrugsjord tilplantedes i 1967. I dag anvendes g\u00e5rden som skovarbejderbolig.
I sine bedste \u00e5r var Lautentziuslund birkedommerg\u00e5rd, idet den tjente som bolig for birkedommeren i Skjolden\u00e6sholm Birk. Et birk var en selvst\u00e6ndig retskreds, oprettet direkte under et st\u00f8rre gods og uden tilknytning til den normale herredsinddeling. Skjolden\u00e6sholm Birk oprettedes i 1763 af den dav\u00e6rende ejer kendte rentemester Henrik M\u00fcller. Birkeretterne oph\u00e6vedes overalt i 1849.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Lerbjergt\u00e5rnet<\/strong>
Lerbjergt\u00e5rnet er fra 1956. Det er opf\u00f8rt og ejes af Post og Telegrafv\u00e6senet. T\u00e5rnet er bygget p\u00e5 h\u00f8jdepunktet Skovbjerg p\u00e5 109,5 meter over havets overflade. Det tjener sammen med en r\u00e6kke tilsvarende t\u00e5rne landet over som rel\u00e6station for den samlede teletrafik. Telet\u00e5rnet er uundv\u00e6rligt for billedtransmissionen, fordi denne kr\u00e6ver en h\u00f8j beliggenhed. T\u00e5rnet er p\u00e5 grund af sin h\u00f8je beliggenhed et af landets laveste telet\u00e5rne. Tidligere var det camouflagemalet ud fra landskabelige hensyn. Det blev opgivet, fordi det gav et u\u00f8nsket pr\u00e6g af et milit\u00e6ranl\u00e6g. Fra t\u00e5rnet er der en pragtfuld udsigt. Inden i er der en smuk, n\u00e6sten kirkelignende stemning i det meget h\u00f8je hvide hv\u00e6lv.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

K\u00e6mpeh\u00f8j i Orupskoven<\/strong>
Omr\u00e5det omkring Orup har i flere perioder i oldtiden huset st\u00f8rre bebyggelser. I skoven findes, foruden den her viste smukke dysse, ogs\u00e5 en v\u00e6ldig langdysse \u201dKong Skinders H\u00f8j\u201d, en storh\u00f8j fra bronzealderen med \u201dskattegraverhul\u201d i toppen foruden flere mindre h\u00f8je. Desuden vidner betydelige m\u00e6ngder af flintaffald om vore forf\u00e6dres virke p\u00e5 stedet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Sankt Mortens Kilde<\/strong>
Sankt Mortens Kilde \u2013 ogs\u00e5 kaldet Mortenstrupkilden \u2013 ligger syd\u00f8st for Avnstrup. Den smukke gamle kildebr\u00f8nds alder kendes ikke, men det vides, at der tidligere er blevet holdt markeder og kildefester til Sankt Hans Aften p\u00e5 stedet. Da kildens navn er af kristen oprindelse, ligesom landsbyen Mortenstrups, er der muligvis tale om en gammel katolsk helligkilde. Der foreligger grundige beskrivelser af kildens historie. Desv\u00e6rre er kilden meget sv\u00e6r at finde selv.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Elles\u00f8mose<\/strong>
Elles\u00f8mose er af betydelig botanisk interesse. I den brede zone af ellesump og elle- birkesump omkring Elles\u00f8 forekommer flere arter af spagnum \u2013 t\u00f8rvemos \u2013 og planter som den sp\u00e6ndende \u201dk\u00f8d\u00e6dende\u201d rundbladet soldug, kragefod og den statelige hjortetr\u00f8st samt bregnen k\u00e6r-magel\u00f8v og flere arter af bladmos, deriblandt flere sj\u00e6ldenheder.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Skovens Mor<\/strong>
Tr\u00e6et findes ikke l\u00e6ngere. I l\u00f8bet af 1990\u2019erne br\u00e6kkede de store grene af, og tr\u00e6et sank sammen. B\u00f8g formulder hurtigt. I dag kan voksestedet ikke l\u00e6ngere p\u00e5vises. For at yde den gamle \u2013 i sin tid s\u00e5 kendte k\u00e6mpe \u2013 retf\u00e6rdighed skal citeres teksten fra 1983, da Poul Holst tegnede den.
\u201dSkovens Mor eller Atterupb\u00f8gen st\u00e5r lige midt i den lille Atterupskov under Skjolden\u00e6sholm Gods. Tr\u00e6et antages at v\u00e6re over 300 \u00e5r og dermed en af landets aller\u00e6ldste b\u00f8ge \u2013 foruden en af de allerst\u00f8rste. Det imponerende tr\u00e6 passer virkelig til sit navn og er i h\u00f8j grad et bes\u00f8g v\u00e6rd. Ved bes\u00f8get b\u00f8r man g\u00e5 helt ind til stammen for virkelig at fornemme dens imponerende st\u00f8rrelse, men det haster meget, for tr\u00e6et er d\u00f8ende, og flere store grene er allerede br\u00e6kket af dets engang s\u00e5 imponerende krone.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

H\u00e6ngeb\u00f8gen<\/strong>
H\u00e6ngeb\u00f8gen i Storskoven er sikkert gammel. Den har i hvert fald ikke \u00e6ndret udseende v\u00e6sentligt i den sidste menneskealder. Denne h\u00e6ngeb\u00f8g er tilsyneladende steril, mens andre h\u00e6ngeb\u00f8ge ofte s\u00e5r sig ganske udm\u00e6rket med flere h\u00e6ngeb\u00f8ge til resultat. P\u00e5 egnen findes endnu en h\u00e6ngeb\u00f8g i skoven Oren under Ledreborg Gods. H\u00e6ngeb\u00f8genes s\u00e6rpr\u00e6gede v\u00e6kst angives at skyldes en svampesygdom. Foruden betegnelsen h\u00e6ngeb\u00f8g anvendes ogs\u00e5 betegnelserne kroget b\u00f8g, kr\u00f8llet b\u00f8g og vranget b\u00f8g.
H\u00e6ngeb\u00f8gen i Oren styrtede i storm for en snes \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Tusind\u00e5rig eg<\/strong>
Tr\u00e6et d\u00f8de i 2003 trods alle positive prognoser for dets fremtid. Det st\u00e5r i dag som en markant skulptur \u2013 naturens egen kunst. Eg holder l\u00e6nge, s\u00e5 den har nok nogle \u00e5rtier for sig.
Tr\u00e6et var den dav\u00e6rende Hvals\u00f8 Kommunes \u00e6ldste indbygger, og det blev blandt andet derfor valgt til Egnshistorisk Forenings bom\u00e6rke. Tr\u00e6et var til sidst delt i flere, s\u00e5ledes at det fremstod som en ruin, der mindede st\u00e6rkt om de ber\u00f8mte ege i J\u00e6gerspris Nordskov. Tr\u00e6et var m\u00e5ske Danmarks yngste helligtr\u00e6, idet det vides at v\u00e6re blevet brugt som s\u00e5dant af Avnstrup Sanatoriums tuberkulosepatienter, der \u201dofrede\u201d 25-\u00f8rer til tr\u00e6et ved at s\u00f8mme dem p\u00e5 stammen til stor gl\u00e6de for stedets b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Oversigtskort<\/strong>
P\u00e5 kortet er vist de i bogen omtalte huse, moser, tr\u00e6er m. m.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

AF POUL HOLST JESPERSENTEKST: BENT GOTTFREDSENI september 1984 udsendte EHF \u201d\u00c5rsskrift 1983\u201d med ovenn\u00e6vnte titel. Det blev uddelt til alle medlemmerne, og de f\u00e5 resterende…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-270","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/270","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=270"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":487,"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions\/487"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/historiskforeninghbh.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}